EJENDOMMEN
Særdeles velbeliggende boligudlejningsejendom indeholdende 3 boliglejemål – som alle er udlejet.
Ejendommen er opført med ydermure i røde mursten, og tagkonstruktionen er udført som traditionel sadeltagskonstruktion belagt med røde teglsten. Ejendommens vinduer er termoruder isat hvide plastikrammer, og ejendommen opvarmes ved hjælp af fjernvarme.
Ejendommen indeholder 3 stk. toværelses beboelseslejligheder. Lejlighederne fremstår alle i pæn stand – ligesom ejendommens opgang og kælder fremstår særdeles indbydende.
Foran ejendommen er der mindre hyggeligt opholdsareal, som er flisebelagt. Der er herfra direkte adgang til ejendommens 77 m² kælder med bl.a. vaskemaskine, tørretumbler, toilet, bad mv.
Ejendommen er noteret som bevaringsværdig på niveau 5.
OPFØRELSESÅR
Ejendommen er opført i 1933.
OMRÅDET
Ejendommen er beliggende i Aalborg Vestby tæt ved Hasseris – Aalborgs mondæne bydel. Området er et særdeles attraktivt beboelsesområde med indkøbsmuligheder, lystbådehavnen med gode spisesteder, Haraldslund Vand- og Kulturhus, Aalborg Stadion, Aalborg Fjordpark og grønne områder.
Der er gode muligheder for offentlig transport, hvilket forbedres yderligere med den kommende Plusbus, der skaber en direkte forbindelse fra Aalborg Vestby til Nyt Aalborg Universitetshospital via midtbyen, John F. Kennedys Plads, Eternitten, Gigantium og Universitetet.
Der er ca. 2 km. til Aalborgs gågademiljø og alle midtbyens faciliteter i øvrigt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende os en besked her eller kontakte os på tlf. +45 7231 2000.
Sikker mail sendes til info@metropolerhverv.dk
DU FINDER OS HER
Østre Havnepromenade 26, 2. tv., 9000 Aalborg
PERSONDATAPOLITIK
Metropol Erhvervs persondatapolitik findes her
Oplysning om behandling af personoplysninger findes her