EJENDOMMEN
Særdeles spændende og multianvendelig erhvervsejendom beliggende på attraktiv placering i Aalborg SV.
Ejendommen består af et værksteds- og lagerafsnit samt et kontorafsnit med tilhørende velfærdsfaciliteter.
Kontorafsnit:
Ejendommen er opført med ydermure i røde mursten, og tagkonstruktionen er udført som built up tag-konstruktion belagt med tagpap. Ejendommen opvarmes ved hjælp af fjernvarme.
Kontorafsnittet er forholdsvis nyindrettet og består af diverse kontorer, velfærdsfaciliteter mv.
Værksteds-/lagerafsnit:
Ejendommen er opført med ydermure i metalplader, og taget er belagt med bølgeeternitplader.
Værksteds- og lagerafsnittet har anslået loftshøjde på ca. 3,5 meter under spær. Adgang hertil er via ledhejseport med anslået frihøjde på ca. 3 meter. Ejendommen er søjlefri, og indvendige gulve er støbte betongulve.
Ejendommens grundareal er på i alt ca. 5.004 m², hvorfor der foreligger mulighed for udvidelse af ejendommen.
OPFØRELSESÅR
Ejendommen er opført i 2009.
UDENOMSAREALER
Ejendommens udenomsarealer er udlagt til henholdsvis asfalteret og flisebelagt oplags-, tilkørsels- og parkeringsareal. Grundet er endvidere hegnet.
OMRÅDET
Ejendommen er beliggende attraktivt ved Aalborg City Syd, som hvert år besøges af ca. 6 millioner handlende.
I området forefindes over 100 større og mindre detail- og specialbutikker, herunder en del større detailkæder. City Syd har de senere år været under markant positiv udvikling, og et stigende antal virksomheder har etableret sig / etablerer sig i området, ligesom flere eksisterende butikker udvider. Blandt andet kan nævnes IKEA, Aalborg Storcenter, Shoppen herunder Elgiganten og Bauhaus.
I området forefindes desuden parcelhusbebyggelse, institutioner, værksteder m.fl.
Afstanden til motorvejstilkørsel i nord- og sydgående retning vurderes at være ca. 2 km.
Området er desuden særdeles velforsynet med busforbindelser til by og opland.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende os en besked her eller kontakte os på tlf. +45 7231 2000.
Sikker mail sendes til info@metropolerhverv.dk
DU FINDER OS HER
Østre Havnepromenade 26, 2. tv., 9000 Aalborg
PERSONDATAPOLITIK
Metropol Erhvervs persondatapolitik findes her
Oplysning om behandling af personoplysninger findes her