EJENDOMMEN
Nyopført og velbeliggende ejendom opført som kvalitetsbyggeri i moderne og indbydende stand.
Ejendommen er opført i 2 plan og indeholder i alt 6 beboelseslejligheder, og hver bolig er veldisponeret med en spændende og hyggelig indretning. Til hver bolig medfølger depotrum.
Ejendommen overtages som nøglefærdigt byggeri og forventes færdigbygget ultimo 2020.
Ejendommen opføres med facade i Randers Tegl RT 448. Tagkonstruktionen bliver belagt med B&C tagsten. Lejlighederne får gulvvarme, væghængt toilet, Svane Køkken, fuld hårde hvidevarepakke mv. – forhør nærmere om materialer mv. hos medvirkende ejendomsmæglerfirma.
Ejendommen må betragtes som særdeles indbydende og yderst spændende – en investeringsejendom udover det sædvanlige, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten – og hvor der er kælet for hver en detalje.
OMRÅDET
Ejendommen er beliggende attraktivt i Aalborg bydelen Vejgaard på en sidevej til Hadsundvej, som er Vejgaard-bydelens gennemgående hovedgade med både beboelsesejendomme og butikker af enhver art. I umiddelbar nærhed af ejendommen forefindes også Vejgaard Torv med forskellige butikker, Vejgaardhallen og skole. Området er desuden velforsynet med offentlige transportforbindelser.
Afstand til Aalborg centrum er ca. 3 km. Afstand til Aalborg Universitet, ringvejssystemet samt motorvejstilslutning er ligeledes ca. 3 km.
Området er særdeles eftertragtet og efterspurgt som boligområde, hvor lejeboligerne i særlig grad er efterspurgte af universitetsstuderende, på grund af den nære beliggenhed til universitetet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende os en besked her eller kontakte os på tlf. +45 7231 2000.
Sikker mail sendes til info@metropolerhverv.dk
DU FINDER OS HER
Østre Havnepromenade 26, 2. tv., 9000 Aalborg
Europaplads 2, 7. etage, 8000 Aarhus C
PERSONDATAPOLITIK
Metropol Erhvervs persondatapolitik findes her
Oplysning om behandling af personoplysninger findes her