Vesterhavsvej 16 og 18, Hune, 9492 Blokhus
Synligt beliggende projektejendom. Bebyggelsesprocent: 50
Ejendom med facadestærk beliggenhed i Hune ca. 1 km. fra Blokhus, 6 km. fra Pandrup og ca. 30 km. fra Aalborg. Hune ligger med kort afstand til Vesterhavet og den populære, hvide sandstrand, der hvert år tiltrækker tusindvis af turister. Hune ligger i Jammerbugt Kommune. Kommunen er den kommune der har flest sommerhuse i hele Danmark. I Hune findes flere butikker - og sommerhusområder ligger omkring byen. Byens største turistattraktion er Anne Justs Have, kendt fra hendes bøger og tv-programmerne Haven i Hune
I løbet af sommeren kommer der ca. 1 million gæster til området, nogle er der flere uger – andre bare en enkelt dag. Ifølge turistbureauet i Jammerbugt Kommune er der hver eneste dag sommeren igennem ca. 80.000 mennesker i området (som næsten alle kører forbi nærværende ejendom).
De 4 matrikler er i dag bebygget med 2 selvstændige bygninger, én rødstensvilla med traditionelt sadeltag belagt med eternit og en villa med hvidpudsede ydermure og traditionelt sadeltag belagt med eternit. Bag ved ejendommene er der opført carporte / garager. Samlet etageareal i alt ca. 622 m²
Begge ejendomme er beliggende med facade ud imod den meget trafikerede Vesterhavsvej.
Udenomsarealer er primært udlagt som have med græs samt flise- og asfaltbelagte tilkørsels- og opholdsarealer. Mod Vesterhavsvej er der etableret spændende, japanskpræget haveanlæg.
Ejendommen egner sig særdeles godt som projektejendom, idet der jf. gældende byplanvedtægt må opføres blandet bolig- og erhvervsbebyggelse.
I henhold til byplanvedtægt nr. 12 er området, hvori ejendommen er beliggende, udlagt til følgende anvendelse:
- Blandet bolig- og erhvervsbebyggelse
- Bebyggelsesprocent: 40% (Byrådet kan tillade en forøgelse til 50%, når bebyggelsen opføres på grundlag af en af byrådet godkendt og sikret bebyggelsesplan).