Strandvejen 8A, 9492 Blokhus
Attraktiv og markant restaurationsejendom (tidligere Peter Wessel) i Blokhus
Særdeles markant og velbeliggende ejendom med mange muligheder og med en særdeles attraktiv beliggenhed midt i Blokhus by.
Ejendommen er opført med ydermure i hvidmalede mursten. Tagkonstruktionen er belagt med røde cement-tagstenstag, og ejendommens vinduer er termovinduer isat i trærammer.
Ejendommen er pt. indrettet med værtshuset Peter Wessel samt grill/burgerbar. Yderligere er ejendommen pt. indrettet med 1 bolig på ejendommens 1. sal, som har været anvendt til medarbejderboliger.
Ejendommen fremstår i funktionsdygtig stand klar til brug.
Fra ejendommen er der kig mod stranden og mod Vesterhavet.
Blokhus er beliggende ca. 30 km. fra Aalborg helt ud til Vesterhavet i Jammerbugt Kommune. Kommunen er den kommune der har flest sommerhuse i hele Danmark, og Blokhus er den vigtigste og største feriedestination.
Blokhus har ca. 1.200 helårsboende, men i løbet af sommeren kommer der ca. 1 million gæster, nogle er der flere uger – andre bare en enkelt dag. Ifølge turistbureauet i Jammerbugt Kommune er der hver eneste dag sommeren igennem ca. 80.000 mennesker i Blokhus og de vil alle sammen gerne shoppe til solen går ned.
Feriebyen Blokhus er under stor udvikling. En udvikling der for alvor vil accelerer, når byen i løbet af et par år får opgraderet en stor del af de nuværende overnatningsmuligheder. Blokhus bliver en meget spændende og anderledes konference by: langt borte fra storbyernes stress, men dog med storbyernes store udvalg af kvalitetsbutikker og restauranter – men samtidig tæt på naturen og stranden.
Ejendommen er opført i 1940 og væsentlig om-/tilbygget i 1989.
Ejendommen er beliggende på særdeles attraktiv placering i Blokhus by mellem stranden og det nyrenoverede torv centralt i byen.
Ejendommen er beliggende på Strandvejen, som er hovedgaden i Blokhus, hvorfor ejendommen dagligt passeres af de mange turister og gæster til byen.
Blokhus kendetegnes som en populær ferieby med gode restaurationer, caféer, butikker m.m. både for voksne og for unge.
Ejendommen byder på mange muligheder qua sin attraktive placering, det være sig i form af ombygning til detailhandel, specialbutikker, evt. ombygning til ferielejligheder/rækkehuse m.m.