Unik erhvervsejerlejlighed - Skagen Station

Sct. Laurentii Vej 24, st., 9990 Skagen

Unik erhvervsejerlejlighed - Skagen Station

Ejerlejligheden er beliggende i en markant og unik bygning - Skagen Station - på særdeles attraktiv og central placering midt i Skagen.

Skagen Station er endestation på Skagensbanen, der årligt har ca. 600.000 passagerer. Den nuværende stationsbygning blev opført i 1920 og er tegnet af arkitekt Ulrik Plesner. Ejerlejligheden har tidligere været anvendt til administration, billetsalg og venteværelse for Nordjyske Jernbaner / Skagenbanen. Spændende projektmulighed på bedste beliggenhed i Skagen by.
 
Hovedejendommen er opført med ydermure i mursten, der efterfølgende er vandskurede og malet i traditionel Skagensgul farve. Tagkonstruktionen er sadeltag tækket med røde tegl, mens vinduerne er to-fags palæ vinduer med hvide trærammer.
 
Ejendommens forplads er udlagt som asfaltbelagt parkeringsplads med tidsbegrænset parkering på 30 minutter.
 
Der er mulighed for tilkøb af 2 parkeringspladser på forpladsen mod betaling af et engangsbeløb på kr. 50.000,- pr. stk. Tilkøbet foregår således, at der indgås aftale med sælger om tildeling af en mangeårig brugsret til 2 parkeringspladser, som efterfølgende tinglyses som deklaration.
 
Ejendommen er beliggende særdeles attraktivt i centrum af Skagen. I nærheden af ejendommen findes bl.a. Brøndums Hotel, Skagen Museum, Skagen Station, Skagen Bibliotek, Sønder Strand, det attraktive boligområde ”Østerby”, Anna og Michael Anchers Hus m.v., ligesom der er kort afstand til alle byens faciliteter, et stort antal historiske monumenter, museer, kirker, bygningsværker m.v. samt gågade, detailhandelsbutikker m.fl., herunder et stort antal specialbutikker med salg af mærkevarer m.v.
 
Skagen by har ca. 9.500 faste indbyggere, men byen tiltrækker hvert år et stort antal besøgende fra både ind- og udland.
 
Skagen Centrum og havnemiljøet i øvrigt byder på unikke oplevelser året rundt og frembyder et spændende udvalg af specialbutikker, spisesteder m.v.
 

Nøgletal

Oplysninger om ejendommen

Sagsnummer1969
Opført1920
Erhvervsareal252 m2

Solgt

Ultimate Web