Attraktivt grundareal på særdeles god beliggenhed i Skagen

Remisen, 9990 Skagen

Attraktivt grundareal på særdeles god beliggenhed i Skagen

Grundarealet er udlagt i henhold til lokalplan nr. SKA.B.03.06.01, og området må kun anvendes til boligformål i form af helårsbeboelse. Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 35. Bebyggelse må opføres i indtil 1,5 etage, og bygningshøjden over terræn må ikke overstige 8,5 m. Garager, carporte, udhuse, drivhuse eller lignende må ikke opføres højere end 4,5 m. målt fra terræn. Endvidere skal der etableres opholdsarealer svarende til mindst 100% af boligarealet.

Remisebygningen er i Skagen Kommune-atlas udpeget som bevaringsværdig. Bygningen fortæller en kulturhistorie, som så vidt muligt skal integreres i f. m. omdannelsen af området. Udpegningen er dog ikke til hinder for en arkitektonisk bearbejdning af tag og facader, som eksempelvis ændrede facadeåbninger eller kviste, når den overordnede ”kulturfortælling” fastholdes.

Skagen er den by i Danmark, der ligger længst mod nord og her – hvor de 2 have mødes – er der et fantastisk lys og en smuk og unik natur. En gruppe danske malere (Skagensmalerne) bl.a. P. S. Krøyer, Anna Ancher og Michael Ancher - fandt lyset her så specielt og spændende, at de bosatte sig her og skabte store mesterværker, der i dag bl.a. kan ses på Skagen Museum.
 
Skagen er også særlig kendt for Skagen Festival, der er Danmarks ældste musikfestival og afholdes hvert år i juni / juli.
 
I nærheden af ejendommen findes bl.a. Brøndums Hotel, Skagen Museum, Skagen Station, Skagen Bibliotek, Sønder Strand, det attraktive boligområde ”Østerby”, Anna og Michael Anchers Hus m.v., ligesom der er kort afstand til alle byens faciliteter, et stort antal historiske monumenter, museer, kirker, bygningsværker m.v. samt gågade, detailhandelsbutikker m.fl., herunder et stort antal specialbutikker med salg af mærkevarer m.v.
 
Derudover skal også nævnes den centrale beliggenhed ved Skagen Havn med bl.a. Bindesbøll-husene, restaurant- og café-miljø, detailhandelsbutikker m.v.
 
Skagen by har ca. 9.500 faste indbyggere, men byen tiltrækker hvert år et stort antal besøgende fra både ind- og udland.

Nøgletal

Købesumkr. 9.000.000,00

Oplysninger om ejendommen

Sagsnummer1970
Grundareal9.860 m2
Ultimate Web