Ejendomsportefølje Aalborg / Nørresundby, 9000 Aalborg
4 mindre udlejningsejendomme Aalborg / Nørresundby sælges samlet - indeholder i alt 10 beboelseslejligheder, 3 værelser og 1 erhvervslejemål
Lundbyes Passage 6, Vejgaard, Aalborg:
God, gedigen rødstensvilla med traditionelt sadeltag belagt med rødt eternit.
Ejendommen indeholder 4 boliglejemål, fordelt på 1 stk. 3-værelses lejlighed i stueplan, 1 stk. 2-værelses lejlighed på 1. sal samt 2 stk. værelses lejemål i kælderen.
Lejligheden i stueplan har adgang til lukket udestue med træbeklædt yderside, mens lejligheden på 1. sal har adgang til stålaltan.
Endvidere forefindes muret garage med port på ca. 41 m².
I kælderen er der komplet køkken (m/vaskemaskine og tørretumbler, der anvendes af 3 af lejerne), ligesom der er bad og separat toilet.
Ejendommen er opført i 1949.
Garagen er opført i 1961.
Udenomsarealer er udlagt som have med græsplæne og spredt beplantning samt flisebelagt solterrasse.
Kronprinsens Allé 25, Nørresundby:
Ejendommen indeholder 4 boliglejemål fordelt på 1 stk. 2-værelses lejlighed på 1. sal samt 3 stk. værelseslejemål i stueplan.
Ejendommen fremstår med ydervægge i mursten, der efterfølgende er pudsede i lys farve. Tag er sadeltagskonstruktion belagt med sort eternit.
Til ejendommen hører endvidere baghus og garage, der anvendes af lejeren på 1. sal.
Ejendommen er opført i 1925.
Udenomsarealer er udlagt lille have med græs samt flisebelagt terrasse. Desuden mindre, flisebelagt indkørsel.
Johan Skjoldborgs Vej 1, Aalborg SV:
Ejendommen indeholder 2 boliglejemål samt et erhvervslejemål (frisørsalon).
Lejligheden i stueplan / 1. sal er en 4-værelses lejlighed med tilhørende kammer.
Lejligheden i kælderen er en 2-værelses lejlighed.
Flot murermestervilla opført med ydermure i røde mursten og med muret trempel og fine bygningsdetaljer i øvrigt som murede gesimser, dannebrogsvinduer m.v. Taget er belagt med listetækket pap.
Ejendommen er opført i 1939.
Udenomsarealer er udlagt som flisebelagt indkørsel med carport opført i træ (med plads til 1 bil).
Thistedvej 8, Nørresundby:
Ejendommen indeholder 3 boliglejemål fordelt på 1 stk. 3-værelses lejlighed samt 2 stk. 2-værelses lejligheder.
Ejendommen fremstår med ydervægge i røde mursten. Tag er sadeltagskonstruktion belagt med sort eternit og med påbygget kviste og muret trempel.
Ejendommen er opført i 1925.
Udenomsarealer er udlagt som grusbelagt indkørsel med flisegange. Endvidere lille have med græsplæne.
Alle ejendomme er placeret på centrale beliggenheder i boligområder tæt på indkøb m.v.