Amalienborgvej 57, 59, 61, Nr. Uttrup, 9400 Nørresundby
Lager- og logistiklejemål på særdeles synlig beliggenhed - udlejes helt eller delvist - ca. kr. 200,- pr. m² lager
Lejemålet, som er beliggende på særdeles attraktiv og synlig beliggenhed i Nørre Uttrup, har gode adgangsforhold og er beliggende i umiddelbar nærhed af bl.a. motorvejsforbindelsen.
Lejemålet er opført over flere omgange, se nedenstående afsnit omkring opførelsesår, og er opdelt i 3 lagerenheder med tilhørende kontor- og velfærdsfaciliteter.
Lejemålet er opført med ydermure i lyse sten. Lejemålets tagkonstruktion er udført som built up tagkonstruktion. Lagerenhederne er indrettet med støbte betongulve og har en anslået loftshøjde på 5 meter under spær.
Lejemålet har flere alu-hejseporte med anslået frihøjde på 3 meter. Der er til 4 hejseporte endvidere adgang til læsserampe.
Lejemålet er yderligere indrettet med kølerum på ca. 450 m² og fryserum på ca. 600 m².
Alle lagerenheder opvarmes ved hjælp af fjernvarme og returvarme fra kølefaciliteter.
Kontor- og velfærdarealerne fremstår lyse og venlige, indrettet med div. kontorer, mødelokale, kantine/køkken samt toiletfaciliteter.
Lejemålet kan eventuelt opdeles til 2 mindre enheder – forhør nærmere herom !
Ejendommen har tidligere været anvendt af Hedegaard & Christensens Eftf. A/S.
Udenomsarealerne er for størstedelens vedkommende udlagt som fælles oplags-, tilkørsels- og parkeringsareal befæstet med asfalt. Øvrigt areal er tilsået med græs samt beplantet med træer og buske.
Lejemålet er beliggende yderst centralt i Nørre Uttrup med særdeles god synlig beliggenhed lige ud til Hjørringvej, der er den nordlige indfaldsvej til Nørresundby og Aalborg.
Lejemålet er beliggende i industrikvarter i Nørre Uttrup med ca. 2 km. til Nørresundby Centrum, ca. 4 km. til Aalborg Centrum og med en afstand på kun få hundrede meter til motorvej E45 og motorvej E39 i både nord- og sydgående retning.
Området er et blandet bolig- og erhvervsområde, der huser flere store virksomheder, hvor ønsket om synlighed, god infrastruktur, tilgængelig arbejdskraft og den korte afstand til Aalborg er parametre, der står øverst på ”dagsordenen”.
I nærområdet findes et stort antal dagligvareforretninger, Mc Donalds, skole, svømmehal, ligesom der er gode offentlige transportforbindelser.